2. undervisningsdag på science ambassadør uddannelsen.
Film: "Ude i børnehaven": fordybelse, koncentration, fysik, motorik, smidighed er væsentligt bedre hos børn, der er mest ude end børn, der er mest inde. (skoleparathed)
Wynne Harlan: Big ideas of science. http://www.interacademies.net/File.aspx?id=26736
"Tidlig science kan forstås som den begyndende/gryende forståelse for de store lovmæssigheder i universet".
1. Alt stof i universet består af meget små partikler
2. Objekter kan påvirke andre objekter på afstand
3. Ændring af bevægelsen af et objekt kræver en netto kraft til at sætte dette i gang
4. Den samlede mængde energi i universet er altid den samme, men kan overføres fra én energi form til den anden i løbet af en begivenhed
5. Sammensætningen af jorden og dens atmosfære og de processer, der forekommer inden for dem former jordens overflade og dens klima
6. Vores solsystem er en meget lille del af milliarder af galakser i universet
7. Organismer er organiseret på cellulær basis og har en begrænset levetid
8. Organismer behøver forsyning af energi og materialer, som de ofte er afhængige af, eller konkurrerer med andre organismer om
9. Genetisk information nedarves fra en generation af organismer til den næste
10.De forskelligartede organismer, levende og uddøde, er resultatet af evolution
Forsøg med isterninger.
Forsøg i studiegruppe (Flyde/synke)
1: Hvilket fænomen arbejdes med?
Hvilke faglige begreber er centrale
Hvad er målet med børnenes naturfaglige udbytte?
Hvilke tegn på læring?
2: Hvordan tilrettelægge forløbet?
Hvilke undersøgelser/eksperimenter vil være relevante?
Hvilke materialer skal anskaffes?
3: Forudsætter forløbet at børnene har kendskab til andre emner/begreber inden? Hvilke?
4: Hvilke eksperimenter kunne være opfølgning på dette eksperiment?
Hvilken faglig progression?
(Fokus på børnenes sprogbrug: brug af naturfaglige begreber og hverdagsbegreber, børnenes forklaringer og ideer).
(Fokus på børnenes handlinger - eksempelvis om børnene observerer processer, håndterer udstyr, opstiller eksperimenter).
5/4-16:
1: I dag har vi arbejdet med concept cartoons og begreberne flyde, synke, dybde ud fra et billede fra Cd-rommen: Science questions. Vores mål var, at børnene, som vi ville lave eksperimentet med, ville få forståelse for begreberne flyde/synke/dybde, at de ville fatte interesse for at eksperimentere, at de ville opleve samarbejde samt at de fik en god oplevelse.
Tegn på læring vil være: brug af nye begreber, lyst til at eksperimentere, vidensdele med andre børn og voksne.
2: Vi tilrettelagde forløbet således, at vi aftalte et besøg i Ådalens integrerede institution, hvor vi ville lave eksperimentet med 6 4-årige børn. Vi ville tage udgangspunkt i det, de i forvejen vidste og for at afdække dette, ville vi lave et forsøg med flyde/synke/dybde begreberne inde først. Til dette skulle vi bruge: 2 store glasskåle, en korkprop, en sten, vand, 3 ting, der kan flyde, 3 ting, der vil synke. Til selve eksperimentet skulle vi bruge: en sandkasse, skovle, spande, en presenning, ting, der kunne flyde eller synke, skibe.
Pædagogen var under hele forløbet i øjenhøjde med børnene, snakkede med stille og rolig stemme, lyttede til børnene, var anerkendende i sin kommunikation. Hun var hele tiden bevidst om, at følge børnene, men samtidig få rettet fokus tilbage mod opgaven.. Der var fokus på, om børnene var med, og om der var et barn, der skulle have en hjælpende hånd. Pædagogen gik ved siden af børnene, og trådte til, når der var behov for det.
3: Selve forløbet:
Børnene blev samlet omkring et bord. På bordet stod en skål med en sten i bunden og en skål med en korkprop i bunden. Vi snakkede med børnene om, hvad der var i skålene, og de fik selv lov til at sætte ord på. Stenen var børnene helt med på, korkproppen var lidt sværere: "det er en prop til at varme vin" "så skal man finde noget frem, som man skal dreje rundt, så siger den "prop"". Pædagogen satte ord på "proptrækker".
Vi hældte lidt vand på stenen og proppen, og børnene fortalte, hvad de så. Proppen: "den flyder" "den sejler måske" "den ligner en båd". Stenen: "hvis du hælder helt op til kanten, så flyder den helt op til loftet" "den kørt helt ned" "den drukner".
Vi observerede, at børnene ikke brugte begrebet "synke" og at de troede at stenen vil flyde, hvis bare vi hældte nok vand på den. Vi hældte mere vand på stenen og proppen, og satte ord på, at stenen synker, og at vandet bliver dybere og dybere. Vi snakkede om, at tænk, hvis vi kunne fylde hele rummet med vand.
Herefter valgte børnene en efter en selv en ting, og gættede på, om de troede at tingen ville flyde eller synke. Skålene blev kategoriseret som "en flydeskål" og "en synkeskål". Et barn valgte en ispind og mente: "den er flad så den flyder", men valgte alligevel at lægge ispinden i "synkeskålen". "den skal deri" mente et andet barn og pegede på "flydeskålen". Her så vi, at børnene havde en begyndende forståelse for flyde og synke.
Børnene syntes godt om forløbet indtil videre. Men stadig hørte vi udsagn som "sten de drukner", så vi hjalp med at sætte de rigtige begreber på.
Vi viste børnene vores concept cartoon, snakkede om, hvad de kunne se på billedet og læste den op for dem.
Børnene troede at båden vil synke på dybt vand. Et enkelt barn sagde, at han troede ikke den ville synke, kun hvis man sejlede i kanten.
Vi spurgte børnene, hvordan vi kunne finde ud af, om et skib sejler bedst på dybt eller lavt vand, eller om det er lige meget.
Børnene: "en kæmpe vandpyt" "man kan tage en skål med vand i og sejle i kanten" "grave et dybt hul og lidt der ikke var så dybt og lidt der var mega dybt" "i sandkassen når det var varmt" "træ så vi kunne bygge en sø". Så (heldigvis) kom børnene selv med ideen om, at vi kunne grave et hul i sandkassen, som vi også selv havde forestillet os. Vi tog tøj på og mødtes ude ved sandkassen.
Vi snakkede med børnene om, at vi skulle grave et hul, der var dybt i midten. Et af børnene lagde sig i sandkassen, og vi snakkede om, at hullet skulle være lige så langt som barnet. Derefter gik børnene i gang med at grave. Helt naturligt og uden større kommunikation, placerede børnene sig i en rundkreds og gravede et hul midt i sandkassen. Da de havde gravet lidt, hoppede en af pigerne ned i hullet, og vi snakkede om, hvor dybt hullet skulle være, og blev enige om, at grave så kanten ville nå de nederste knapper på hendes flyverdragt. Herefter gravede børnene videre. Vi snakkede om, at vi grave kanterne skrå, og hjalp de børn, der havde behov for det.
Da hullet var færdigt, snakkede vi om, hvad der ville ske, hvis vi bare hældte vand direkte ned i sandet. "Så vandet det smelter bare" "Det drukner". Alle hjalp med at lægge en presenning ud over hullet, og børnene mente, at nu vil vandet blive i hullet. Derefter gik vi i gang med at fylde hullet med vand, som vi fyldte i spande fra legepladsens udendørshane. Børnene arbejdede intenst og alle var med.
Da hullet var fyldt, samledes vi omkring sandkassen. Børnene fik hver et skib, og skal nu skiftedes de til at søsætte deres skib. Vi snakkede hele tiden med børnene om, hvad de så. Skibet flød. Det flød også over det dybe vand. Skibet flød også inde ved kanten, men gik i stå, hvilket fik børnene til at tro, at det flød bedst på midten. Vi snakkede om, at skibene ikke synker, hvor det er dybt, og at det flyder ude ved kanten.
Børnene fandt forskellige ting, som de smed i søen. Grene, skovle, lastbil, bolde. De snakkede ivrigt om, hvad der ville synke og flyde, og brugte begreberne flyde og synke nu. "det er sunket det ligger helt på bunden".
Vi brugte spandene til at tømme hullet for vand, hjalp hinanden med at trække presenningen væk, og børnene så vandet synke ned i sandet. De kastede sand ned i vandet "så tørrer sandet" og "det er bedækket".
Vi gik indenfor igen og mødtes i lokalet, da børnene har fået tøjet af. Her snakkede vi med børnene om, hvad vi oplevede ude i sandkassen. Vi hørte, at børnene nu brugte begreberne flyde, synke, dyb. Børnene fik besked på at tænke på, hvad de havde oplevet i dag, og at de om lidt skulle tegne det de syntes de ville tegne fra forløbet. Alle gik i gang med at tegne og arbejder intenst med deres tegninger.
4: Vi evaluerede forløbet sammen med børnene, som syntes "godt" om det. "jeg synes det er blevet flot" "din spand faldt ned i søen" "min hånd var nede i søen" "det midten der er lidt dybere".
Børnene gik tilbage til deres stue, og vi voksne evaluerede forløbet.
Vi snakkede om, at vi kunne have givet børnene stenen og proppen i hånden, så de kunne mærke vægten, men snakkede så om, at et skib er stort og tungt, og kan stadig flyde, så det at en sten synker fordi den er tung, er hverdagsviden, det drejer sig om overfladespænding og flader osv., og disse begreber er for avancerede at bringe ind i dette projekt, så derfor undlader vi dette her. Vi talte også om, at vi kunne have udbygget eksperimentet ved at laste skibene med forskellige størrelser og vægt og på den måde have fået flere begreber i spil.
Forløbet gik over al forventning. Vi blev enige om, at man sagtens kan udføre eksperimentet 1 pædagog med 6 børn, da vi jo var to, der kun observerede, og faktisk var overflødige i forhold til selve udførelsen. Vi snakkede om, at vi efterfølgende vil have observeret børnenes leg på legepladsen, om de ville lege legerelaterede til projektet. Det er lykkedes børnene at gå fra at bruge begreber som "den drukner" til "synke", og vi hørte børnene bruge begreberne "flyde, synke, dyb" i sidste del af forløbet, så vi synes vi har haft en succesoplevelse.
